Juli

Haderslev og omegn

Det har været varmt, så træningen er foregået stille og roligt - og vi har nydt sommeren og lille Juno i Nørre Højrup. Vi har tilbragt en del tid med afslapning i haven - og selv Amber, der normalt ikke bryder sig om vand, lod sig forholdsvist villigt afkøle.

Hjerting

Diamond og jeg var i Hjerting og nød stranden og vandet.

Nørre Højrup

Vi har været i Nørre Højrup for at passe Juno. Det er dejligt at se, at "tanterne" tager sig pænt af hende, og Juno ved præcis, hvornår det er på tide at trække hvalpekortet - "jeg er lille, jeg kan ikke gøre for det"...

Prøver og træning

Vi har igen været til prøver. Denne gang gik de begge et IFH2-spor, som Diamond gik til 90 og Amber til 87 point (Amber gik over en enkelt genstand). De arbejdede sig begge gennem sporene virkelig flot.

Spirgårdens Sofus 27.12.2010 - 20.07.2022

Så kom dagen, hvor vi måtte tage afsked med Sofus. Bagbenene ville ikke mere, og Annedorthe og Henrik måtte erkende, at for Sofus var det tid. Sofus er fra vores første kuld, så han har jo haft sin hyppige gang her i huset (søn af vores Carmen og Jamie), og han er savnet. Han var en dejlig dreng, godmodig og kærlig, og han nåede at tage godt imod sin nye lillesøster Juno. Sov sødt, lille Sofus - som billederne viser, er der rigtig mange gode minder.

Forrige
Forrige

August

Næste
Næste

Juni